I 28 graders frost ankommer vi til Jakobshavn (Ilulissat). I strålende solskin sejler vi ud på isfjorden mellem de mange flotte isbjerge, som vi senere også ser fra en helikopter, som tager os med ind til indlandsisen, hvorfra ufattelige mængder af sne og is smelter ud i golfstrømmen. Den fascinerende natur opleves også fra hundeslæde, hvor det går over stok og sten i den knitrende iskolde luft. I Holsteinsborg (Sisimiut) er vi til kaffemik, på hval- og sæl safari og på ski mellem hundeslæder i udkanten af byen. Desuden besøger vi børneinstitutioner, landstyret og rådhuset, hvor borgmesteren fortæller om grønlændernes dagligdag og ønsker for fremtiden
I Godthåb (Nuuk) besøger vi Julemandens postkasse, det nye universitet samt skibakkerne, hvorfra Nuuk ligger smukt i det sneklædte landskab. Flotte foto fra et meget smukt land. Foredrag med Birgitt Bjerre. (Foto marts 2009)